Information:

Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.

Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.


Er desuden sangskriver og sanger i de to musikalske projekter: Er de sjældne (sm. Solveig Sandnes) og Mouritz/Hørslev (sm. Mads Mouritz).

Download pressefotos

Billederne kan benyttes frit i forbindelse med omtale af forfatteren og hendes bøger, krediter dog venligst fotograferne: Sigrun Gudbrandsdottir og Thomas A.